![]() |
Læs mere om skolen på hjemmesiden:
www.bonnet-friskole.dk.
Bonnet Gymnastikforening HJÆLP OS!!!!!!!!! Vi vil fra Bonnet gymnastikforening gøre opmærksom på at vi mangler opbakning i foreningen. HJÆLP!!!!!!!!! Lidt historie: For mange år siden (1947) besluttede den daværende bestyrelse for gymnastikforeningen at sportspladsen skulle være privatejet af gymnastikforeningen. Dette betyder at det i dag er gymnastikforeningens ansvar at vedligeholde sportspladsen og klubhuset. Nedlægges foreningen kan dette medføre at dette ikke længere vil ske. Sportspladsen i Bonnet er privatejet og hvis gymnastikforeningen nedlægges, kan vi risikere at vi ikke længere har nogen sportsplads, hvor områdets børn og unge kan mødes og hvor vi kan holde sankt hans m.v. Aktivitetsniveauet: I år har vi forsøgt at sætte gang i flere nye tiltag bl.a. bordtennis og sjov for drenge, som der desværre ikke har været opbakning til. Til gengæld er der i øjeblikket flere der spiller badminton og ca. 15 piger fra 0.-2. Klasse som går til dans, og nogle af dem kommer endda fra Lemvig og Ramme. Dette synes vi er utrolig positivt. Hvis BGF nedlægges vil der ikke længere være mulighed for dette. Dans har vi taget op fordi vi fik en henvendelse fra en forælder som lige kendte en instruktør som "heldigvis" ville undervise. Desuden har flere forældre været gode til at reklamere for dansen, hvilket har bevirket at der kommer børn fra både Lemvig og Ramme, hvilket er nødvendigt herude, da vi ikke kan "levere" nok børn selv. Det er netop sådanne initiativer vi har brug for. Generalforsamling: Derfor vil vi opfordre alle dem som har mulighed for at i vores generalforsamling onsdag d. 22. februar kl. 19.00 i klubhuset på stadion, til at deltage. Du behøver ikke at være bange for at blive valgt til bestyrelsen hvis ikke det har din interesse. Det ødelægger mere end det gavner at have bestyrelsesmedlemmer som er uengagerede og negative, men der er også så meget andet du kan bidrage med bl.a. din mening og hjælp til arrangementer. Onsdag d. 22. februar kl. 19.00 holder gymnastikforeningen og FDF generalforsamling i klubhuset på stadion. Dagsorden er: 1. valg af formand 2. Formandens beretning 3. Fremlæggelse af regnskab 4. Indkomne forslag 5. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen 6. Valg af revisor og revisorsuppleant 7. Eventuelt Dans om Juletræet ved DLG Fredag den 23. december samledes børn og voksne, traditionen tro, omkring juletræet. I år dog ikke ved Bonnet Station som tidligere år, men ved træets nye placering ved DLG. Igen var fremmødet stort, og alle havde en rigtig hyggelig og fornøjelig stund, hvor der blev danset omkring træet. Efterfølgende var der mulighed for en lille forfriskning (og varme) på Lokalarkivet, hvor folk kunne ønske hinanden en glædelig jul. Borgerforeningen vil gerne sige tak for det flotte fremmøde. Bonnet Borgerforening Julemanden kom til Bonnet Søndag den 11. december, lige omkring klokken 12, valgte Julemanden at aflægge Bonnet en visit. Julemanden ankom med toget til Bonnet Station, hvor en masse forventningsfulde børn havde taget opstilling på første parket. De blev da heller ikke skuffet, da Julemanden kom med en sæk fyldt med julegodter. Efter dans omkring juletræet, delte Julemanden flittigt ud af julegodterne fra sækken. Det var en rigtig hyggelig begivenhed, som børnene ivrigt debatterede de efterfølgende dage. Bonnet Borgerforening Julepynt kan afhentes Borgerforeningen er i besiddelse af en del julepynt, som igennem mange år har været benyttet til juleudsmykning af byen. Da det af lovgivningsmæssige årsager ikke længere er muligt at benytte disse ting, ønsker Borgerforeningen at forære dem væk til den/de som måtte være interesserede, da man ikke ønsker blot at smide det væk. Man kan i den forbindelse rette henvendelse til Borgerforeningens bestyrelse. Bonnet Borgerforening Dilettant 2012 Forberedelserne til årets dilettant er i fuld gang. Den første øve-aften finder sted i uge 4. Stykket i år hedder "Krejler Eller Ej", og har 9 medvirkende. Der afholdes generalprøve fredag den 13. april 2012 på Friskolen, og selve dilettantfesten finder efterfølgende sted lørdag den 14. april 2012. De nærmere tidspunkter, samt festprogrammet, vil fremgå af opslag i standerne, samt på www.bonnet-it.dk. Der vil efter skuespillets opførelse blive spillet op til dans ved bandet"BeHappy". Bonnet Borgerforening "Færøerne i ord og billeder" Fortælleaften på Bonnet Friskole v/ Lisbet Krarup Onsdag den 22. februar kl 19.oo. ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Entre: 50 kr incl kaffe og brød Alle er velkomne! Støttekredsen.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Færøernes natur og historie. Tidl. skoleleder ved Bonnet Friskole, Lisbet Krarup har altid været fascineret af Færøerne, disse små forblæste klippeøer ude i Atlanterhavet. Både menneskene, der bor der og naturen med disse vældige, grønne fjelde, der rejser sig næsten lodret over havet, har Lisbet Krarup haft en livslang interesse for. Og Færøernes historie! En mærkelig og spændende historie, der går helt tilbage til vikingetiden med tilknytning til både Norge og Danmark. I "Færingesaga" kan man læse om vikingehøvdingene Trond og Sigmund og deres betydning for Færøerne, historier, som ethvert barn på Færøerne kender. Lisbet Krarup har to gange besøgt Færøerne for at se de vigtigste steder fra "Færingesaga". Onsdag den 22. februar vil hun fortælle og vise billeder fra turene. Hej Alle Jeg har ikke været med til det sidste arbejde ved Bonnet Mosevej, det arbejde er ved at være færdig, og jeg bringer et par billeder*, der er blevet sat dræn ned så vandet kan trække væk fra grunden i Nr.l0 Vejen er blevet hævet ovre ved Maskinfabrikken, og der er etableret rundkørsel. Jeg håber arbejdet er til alles tilfredshed, ellers kom med det så vi kan få det rettet. Glædelig jul og godt nytår Med venlig hilsen Banehåndværker John Jauert Midtjyske Jernbaner 4028 9465 *som vi desværre ikke har plads til at bringe i Springbalsaminen (anmærkning redaktionen) FDF Bonnet Mødetidspunktet for FDF er blevet ændret til: Hver tirsdag kl. 17.00 - 18.30 Stedet hvor vi mødes er fortsat klubhuset på stadion. Kom og vær med, vi glæder os til at se dig. På gensyn FDF Bonnet Juleudsmykning i Bonnet Juleudsmykningen af byen fik i 2011 en usædvanlig hård medfart, efter en periode med stærk blæst og 2 regulære storme. Godt og solidt konstruktionsarbejde, forhindrede juletræet ved DLG i at vælte, og en efterfølgende forstærkning af beslag og rør gjorde, at træet under storm nr. 2 stod fast som en statue. Juleudsmykningen i DLG- tårnet fik sig dog en noget hårdere medfart, og der blev således ødelagt hele 3 lyskæder. En rigtig god indsats fra borgere i byen gjorde, at man dog havde lys i tårnet i en del af december måned, og ikke mindst den 23.- og 24. december. Borgerforeningen vil gerne sige tusind tak for hjælpen i år, og tak til Kirsten og Peter Sønderby, Karin og Peder Flansmose, samt Jette og Henrik Kristensen, for servering af morgenmad og frokost ved hhv. opsætning og nedtagning af juleudsmykningen. Bonnet Borgerforening RAABJERGHØJ
Tirsdag den 21.februar 2012, kl. 19.00 på "Mejeriet" Bonnetvej 5. Mette Andersen, Lemvig Museum Kommer og fortæller om Råbjerghøj. Pris medl. 40 kr. ind. kaffe Ikke medl. 60 kr. incl. Kaffe Tilmelding senest d. 19.2 tlf. 97 88 90 50 - 97 88 94 03 Åbningstider på arkivet alle aftner fra kl. 19.00 2. Februar. 21. Februar. Råbjerghøj aften på Mejeriet. 6. Marts. 3. April. 1. Maj. 5. Juni. Juli Sommer lukket, er vi hjemme åbner vi meget gerne. 7. August. Vi ses på arkivet Hej Alle Da det er blevet nævnt over for mig flere gange, vil jeg lige bringe det videre til de rette. Det siges at juletræet i Bonnet er det flotteste der er her på egnen, hele Lemvigområdet, det er da en stor ros til Beboerforeningen. Med venlig hilsen Banehåndværker John Jauert Midtjyske Jernbaner Generalforsamling Bonnet Bredbåndsforening Onsdag den 29. februar 2012 kl. 19.00 afholdes der ordinær generalforsamling på Mejeriet i Bonnet. Dagsorden iflg. vedtægterne. Familie & Samfund Bonnet Torsdag, den 19. januar var vi 37 personer fra Bonnet og omegn, der var på besøg hos Gert Normanns dykkerfirma JD Contractors i Holstebro. Det var en utrolig interessant aften. Gert Normann har drevet dykker/minør firma siden 1972, hvor han i starten levede hovedsageligt af små dykninger og minørarbejde. Han oplyste blandt andet, at han havde været med til at sprænge den gamle betonmølle i Dybe. I år 2000 kom der rigtig gang i de større dykninger, idet de da købte deres første kabellæggerskib, og i 2002 var skibet bygget, om så de kunne lægge de første kabler ud til en vindmøllepark. Det hele blev lagt i et samarbejde mellem dykkere, gravmaskiner på ca. 20 ton og robotter. I dag opererer de i hele verden. Firmaet ejer flere skibe, et skib som kan gå helt ind på 1,5 m. vand, et andet, som kan aflæse og tegne søkort. Skibet sejler med 10 knob og kan affotografere de mindste ujævnheder. I 201l købte de endnu et skib til samlingen, som har en motorkraft på 12 tusinde hestekræfter og som skal laste en robot på 30 tons. Det kan pt. ses i Thyborøn. Vi kender jo alle til diverse dykninger efter vrag, men hovedparten af disse dykninger er ulønnet, altså fritidsdykninger, som Gert Normann helt klart synes er det mest spændende. Der blev vist nogle små korte film om deres kabelarbejde, og en enkelt film om vragdykning, alt sammen meget spændende. Vi fik en fin rundvisning i nogle af de mange haller, firmaet råder over. Her blev vi vist og fortalt om spændende dykninger. En af de ansatte dykkere viste og fortalte om dykkerudstyret og nogle sjove og spændende episoder. Ligeledes fortalte han, at de arbejder 3 uger og har 3 uger fri, uanset om de er på land eller vand. Er de i Holstebro på værkstedet, bor de i firmaets huse. I dag er der ansat mellem 100-150 personer i Gert Normanns dykkerfirma, deriblandt hans 2 sønner. Vi blev forplejet godt og fik alle et lille hæfte med hjem om dykningerne ved St. George vraget. En meget interessant aften for de mange fremmødte. ![]() Læs også mere på: www.familieogsamfund.dk 9. Februar kl. 19.00: Besøg hos Lemvig Sundhedscenter Der vil være rundvisning og kaffe, og fortælling om de Forskellige behandlinger, og hvad de består af. Sted: Lemvig Sundhedscenter Søndergade 5 7620 Lemvig tilmelding senest d. 2. februar til Birthe eller Kaja 1. Marts kl 19.00. Besøg i Matas omkring farver og stil Vi bliver vejledt i tøjstil og make-up. Sted: Matas Lemvig Tilmelding senest d. 23. Februar til Birthe eller Kaja 17. Marts kl. 9.00 - 16.00: Pileflet kursus i fyrrummet hos Kaja. Denne gang vil temaet være, "Pynt dine krukker". Husk madkurv og grensaks. Pris for hele dagen: Max 200 kr./pers. + materialer Tid: Kl. 9.00 til 16.00 Plads til 10, først til mølle. Tilmelding senest d. 9. Marts til Birthe eller Kaja. 22. Marts: Generalforsamling på Fyret. 28. Marts: Konsulentarrangement: Krumspring, Kraftspring og Kolbøtter Musikalsk-Filosofisk Foredrag i med Brdr. Engelbrecht. Sted: Aulum Fritidscenter Tilmelding senest d. 23. Marts til Kaja. Ordinære generalforsamlinger for Bonnet Vandværk og Bonnet Borgerforening Det skal hermed meddeles, at der afholdes generalforsamling for Bonnet Vandværk og Bonnet og Omegns Borger- og Haandværkerforening, onsdag den 7. marts kl. 19.30 på Bonnet Friskole. Aftenens program er sammensat således, at der først afholdes generalforsamling for Bonnet Vandværk, og efter dennes afslutning, afholdes der generalforsamling for Bonnet Borgerforening. Dagsorden for begge foreningers vedkommende i henhold til vedtægterne. Begge foreninger vil desuden annoncere for generalforsamlingerne i dags- og ugepressen, samt på www.bonnet-it.dk Bonnet Vandværk og Bonnet Borgerforening JULEBANKO-spillet d. 11/12 satte ny deltagerrekord: 68 spillede med om de rigtig mange og flotte gaver, vi igen i år havde fået sponsoreret fra erhvervsdrivende i Bonnet og omegn samt foreninger og private i Bonnet. Pladsmæssigt havde vi forberedt os på ca. 60 spillere, så vi måtte have et par ekstra borde ind og flytte lidt rundt på salgsbordene. Det gav lidt uhensigtsmæssigheder ifm. pausesalget, så vi er gået i tænkeboks m.h.t. en god plan B, hvis vi oplever lige så stor tilslutning næste år. Tak til alle, der mødte op og var med til at gøre det til en god og hyggelig eftermiddag. En stor tak skal også lyde til alle sponsorer: Peugeot Tørringhuse, Vognmand Brian Dalgaard, PL Biler, Fodterapeut Britta Ruby, Karin og Peder Flansmose, Bonnet Maskinfabrik, Olga, Cut'n Colour Lomborg, Emil Agerbo, Moselund VVS v/N. P. Kamstrup, Spar v/Bent Pedersen, Peter Møller, Søgaard Stålbyg, Lillian Pedersen, Dybe Auto v/Heino Mortensen, Lomborg Installationsforretning, Lemvig Liftservice v/Viggo Rasmussen, Land og Fritid i Rom, Houe Smede- & Maskinforretning v/Arne Bundgaard, EI-inst. Søren Houlind ApS, Tømrer Karsten Bjerg, Bonnet Lokalarkiv, Ramme Minimarked, Familie & Samfund Bonnet, Bonnet Gymnastikforening, Murerfirmaet Bjørn Kaalund, Bonnet IT, Landbrugslotteriet v/Fredgaard, Borgerforeningen, Borgen Design, Ford Lemvig, Nordea Lemvig, Citroen Lemvig, Falck, EI-inst. Pinholt, Legekæden, Stark samt anonyme. Styregruppen for Mejeriet
Rundkørsel i Bonnet At der findes en ringvej rundt omkring Bonnet, har nogle af os jo vidst længe, men nu har vi altså også fået byens første rundkørsel! Her følger nogle gode råd fra John Jauert, hvordan en sådan rundkørsel skal benyttes: Hej Alle Tillykke med den nye rundkørsel. Jeg blev lidt bekymret, da jeg så hvordan den bliver brugt, det kan være i skulle bringe et par billeder i Springbalserminen, om hvordan man køre rundt i en rundkørsel, da jeg kan se der er flere der ikke ved hvordan, jeg sender hermed to billeder, en hvor der køres korekt, og en der kan blive skyld i en ulykke, da bilisten køre venstre rundt i rundkørslen. Med venlig hilsen John Jauert ![]()
Sidste frist for stof til næste nummer: 17. marts 2012 |