Hjulmagervej 1
7620 Lemvig


Generalforsamlingsreferat


Generalforsamling 2009

Valg af ordstyrer:

Valget gik til Ove Andersen, som takkede for valget og kunne konstatere, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet I henhold til vedtægterne.

Formandensberetning:

I 2008 har vi afholdt 3 bestyrelsesmøder. Ved det første møde konstituerede vi os med Jens Jørgen Groth og Lars Lauritsen som bestyrelsesmedlemmer, Henrik Andersen som sekretær, Jørgen Pedersen som kasserer og undertegnede som formand. Af de øvrige punkter var det vigtigste nok, at vi aftalte en slagplan for udskiftningen af vandmålerne: Regnskabskontoret skulle udskrive breve til alle brugere, som smeden kunne bruge som varsko, efterhånden som han kom frem.
Det næste møde foregik "i felten", idet vi tog vandværksgrunden og selve vandværket i øjesyn. Vi aftalte, at vi i løbet af sommeren ville se på pleje af beplantningen på vandværksgrunden samt dokumentation af de tekniske installationer. Vi er desværre ikke kommet videre med nogen af delene. Vi har dog fået en aftale med Borgerforeningen forskønnelseskomité om græsslåning omkring pumpestationen formedelst 500 kr. pr. sæson.
På det tredje møde for nylig var regnskabet det største punkt. Derudover blev det besluttet at benytte Bonnet-It endnu mere, end vi gjorde i forvejen ved at lægge referater fra bestyrelsesmøder ud på hjemmesiden.
Der er udført i alt 10 vandanalyser, som alle var OK. Udvalgte resultater kan ses på Bonnet-It's hjemmeside og i Springbalsaminen.
Samtlige vandmålere er blevet udskiftet. Det var en større udskrivning - Jørgen vil fortælle præcist hvor stor - men det var også en investering, så vores anlæg nu er mere værd.
Omkring d. 1/8 fik vi repareret et brud på ledningen på Hjulmagervej (i parentes bemærket havde vandet sivet ud på stedet i lang tid, men på grund af problemer med at få fat i en entrepenør, trak reparationen ud, så måske er der løbet store mængder vand ud). I den forbindelse var der lukket for vandet i et stykke tid, og da der blev lukket op igen, var vandet - som altid efter en afbrydelse - misfarvet hos mange brugere. Kommunen fik en henvendelse om sagen, og nogen tid senere fik vi besked om at udtage en prøve til ekstraordinær bakteriologisk analyse. Vi mente ellers, vi kunne påvise, at det brune vand ikke kunne skyldes indtrængning af jordpartikler i forbindelse af reparationen, men her hjalp ingen kære mor. Kommunen gik dog med til at lade denne analyse gøre det ud for én af de ordinære analyser. Og naturligvis var prøven negativ.
Der har desværre været så stor en forskel på mængden af udpumpet og solgt vand, at vi for første gang skal skal betale grøn afgift af differencen. Vi håber, at ledningsbruddet på Hjulmagervej har været skyld i forskellen, men det må tiden vise. For at være sikre på, at vi opererer med de rigtige tal, vil vi dog have kalibreret eller måske udskiftet hoved-målerne.
Afslutningsvis vil jeg foregribe begivenhedernes gang ved at fortælle om noget, der er sket i år og egentlig hører ind under næste års beretning. 16/2 - en mandag eftermiddag - skete der en rørsprængning ved friskolen. Jeg ringede til Ove i håb om, at han kunne huske, hvor stophanen sad, og Ove sagde bare: "Jeg kommer lige". Og så gik vi ellers til den: Ove kendte lige én med en rendegraver, der kunne komme i en snæver vending, og mens vi ventede på ham, var Ove hjemme og skifte til gummistøvler og regnbukser. Efter et par timers kamp, hvor vandet til den vestlige del af byen var afbrudt, var vi alle sammen både våde og beskidte - ikke mindst Ove, der stod i vand og mudder til knæene og oven i købet fik jord og grus ned over sig flere gange, når udgravningen skred sammen. Til sidst lykkedes det, ikke mindst takket være Oves indsats. Sådan en indsats kan man ikke betale med penge, men derfor kan vi jo godt vise, at vi påskønner den, og derfor vil jeg gerne overrække en flaske brændevin til Ove som tak.

Kasserens beretning:

Kasseren gennemgik resultatopgørelsen og balancen for 2008. Kasseren fremhævede specielt "grønafgift" og "Vandspild forbruger" under indtægter. De to poster skyldtes en regnskabsteknisk finesse, hvor Skat kræver, at vandværket fakturerer forbrugeren de grønne afgifter, for så efterfølgende at kreditere forbrugeren, efterfølgende krediteres så vandværket og denne proces er så gået henover regnskabsåret.

Der blev forespurgt til forskellem mellem oppumpet og solgt vand. Vi har udpumpet ca 53.000 kubikmeter og solgt ca 46.000 kubikmeter. Vi må godskrive os selv 10% til skylning af filtre. Det resterende skal vi selv betale afgifter af.

Valg til bestyrelsen:

Mogens Olsen (Modtager genvalg). - Mogens Olsen blev genvalgt.
Jens Jørgen Groth (Modtager genvalg). - Jens Jørgen Groth blev genvalgt.
Henrik Andersen (Modtager evt. genvalg). - Henrik Andersen blev genvalgt.

Valg af suppleanter.

Ove Andersen. - Ove Andersen blev genvalgt.
Brian Dalgaard. - Brian Dalgaard blev genvalgt.

Valg af revisorer.

Ulla Dalgaard (Modtager genvalg). Ulla Dalgaard blev genvalgt.
Erik Kjær (Modtager genvalg). Erik Kjær blev genvalgt.

Eventuelt.

Der blev stillet spørgsmålstegn ved vandværkets berettigelse og spørgsmålsstilleren runddelte et regnestykke til at bakke sit spørgsmål op med.

Bonnet Lemvig Årlig besparelse for
borgeren i Bonnet
Kubikmetertakst excl moms kr. 2,30 kr. 3,40
Kubikmetertakst incl moms kr. 2,88 kr. 4,25
Fast afgift kr. 450,00 kr. 500,00
80 M3 forbruger kr. 680,40 kr. 840,00 kr. 159,60
100 M3 forbruger kr. 738,00 kr. 925,00 kr. 187,00
120 M3 forbruger kr. 795,60 kr. 1.010,00 kr. 214,40
140 M3 forbruger kr. 853,20 1.095,00 kr. 241,80
Postulat:
Vi har i dag ca 200 målere og mig bekendt omkring 180 husstande. Mig bekendt bliver gårdene større og større og hvis ikke Bonnet vandværk er så heldig, at en af dem placeres i vores forsyningsområde, så bevæger vi os mod et teoretisk vandsalg på 120 kubikmeter/husstand svarende til 180 x 120 = 21600 kubikmeter.
Teoretisk budget:
46000 M3 21000 M3
Fasteomkostninger kr. 55.000,00 kr. 55.000,00
Fast afgift (360 kr * 188) kr. 67.680,00 kr. 67.680,00
Afskrivninger kr 24.000,00 kr 24.000,00
Driftsudgifter kr. 73.000,00 kr. 58.861,98
Skal tjenes på vandsalg kr. 84.320,00 kr. 70.181,98
Pris pr kubikmeter excl moms kr. 1,83 kr. 3,34
Hertil kommer bøvlet, risikoen og forentningen af et nyt pumpehus
Konklusion: Det bør nøje overvejes om vi skal lukke vandværket

Regnestykket gav anledning til lidt debat og formanden rundede diskussionen af med en konstatering af, at han fandt denne debat nødvendig, selv om den var ubehagelig. Hans indstilling var, at vandværkets berettigelse for en stor del var afhængig af, at man kunne levere vand billigere og med mindst lige så stor forsyningssikkerhed mv. som alternativet, og hvis det ikke på sigt var muligt, kunne en mulighed være salg af vandværket.

"Sekretærens egen tilføjelse": (Uddrag af vandværkets vedtægter)

§ 16
Selskabets ophør kan kun finde sted efter vedtagelse på to på hinanden følgende general-forsamlinger, der afholdes med mindst 14 dages mellemrum. Ved begge generalforsamlinger kræves tre fjerdedeles stemmeflerhed blandt de fremmødte.